2010   

 

 

4. december: Tillykke til Årets Phalene han og tæve

 

Som nævnt nedenfor har det siden Herning stået klart, at Årets Phalene han i Danmark er DKCH SECH NOCH NORDCH INTCH KBHV09 DKV09 DKKV09 KLBV09 KLBCH Blicci's Energetic. Efter årets sidste klubudstilling den 4. december var også stillingen hos tæverne klar, og vinder er DKCH SECH Zenitzia's Blonde Ambition, ejet og opdrættet af Kristine Kjølner fra Sverige. "Bimbo" er et barnebarn af DKCH SECH EUUV05 KLBV05 KBHV06 KLBV06 KLBCH Blicci's Blue Bayou, så vi er stolte over hende også! På en delt andenplads hos tæverne kommer Jet's kuldsøster Blicci's Every Little Thing. Hjertelig tillykke til ejerne af alle vindere!

 
DKCH SECH Zenitzia's Blonde Ambition

 

16. november: Farvel, elskede Chip

 

DKCH SECH FICH NORDCH INTCH KLBCH DKKV06 Blicci’s U Are My Universe er her ikke mere. Chip døde tragisk i dag efter en dyrlægeundersøgelse. Han havde desværre udviklet en perineal hernia og han var til undersøgelse hos en specialist, med henblik på en operation snarest muligt. Få timer efter vi var kommet hjem med Chip, gik han i krampe og vi hastede afsted tilbage med ham til dyrehospitalet. Han døde på vej dertil, af en indre blødning. Vi bebrejder ikke hospitalet. Chip's tilstand var åbenbart dårligere, end vi var klar over.

 

Indtil det øjeblik havde Chip været sit sædvanlige glade jeg, til trods for sin sygdom, der udviklede sig på kort tid. Altid i godt humør, en harmonisk og skøn lille hund. Så mange gode stunder har vi tilbragt med ham, så meget at være taknemmelig for. Hvem kunne ane, at hans liv skulle ende så brat. Chip vil leve i vores hjerter for altid.

 

 


 

7. november, Danmark: Jet er DKK Racevinder 2010 og Årets Phalene han

 

Efter årets sidste DKK udstilling står det klart, at DKCH SECH NOCH NORDCH INTCH KBHV09 DKV09 DKKV09 KLBV09 KLBCH Blicci's Energetic kan føje to nye titler til sin imponerende række: DKK Racevinder 2010, DKKV10 og Årets Phalene han, KLBV10. Begge titler for andet år i træk - og i år efter kun at have været udstillet i årets første 6 måneder. Derefter rejste Jet hjem til USA med sin ejer Elisa Kamens.

 


 

2. oktober, Færøerne: Bob bliver BIR og BIS-3!
 

Phalenehvalpen Blicci's Garibaldi rejste i sommeren 2009 med sin nye familie til Torshavn for at blive den første phalene på Færøerne. "Bob" trives fint og er naturligvis en højtelsket familiehund. Ejer Majbritt syntes det kunne være spændende at melde ham til den ene DKK nationale udstilling, der arrangeres hvert år. Majbritt startede på ringtræning for en måned siden og er gået meget beslutsomt til opgaven, som slet ikke er nem, når både hund og handler er nye og der ikke har været andre udstillinger at høste erfaringer fra. Men det gode arbejde bar frugt, for Bob viste sig flot og fik Excellent og dermed Cert og Bedst i Racen. Som om dette ikke var nok, sluttede han dagen af med at blive Bedst i Gruppen nr. 3! Stort tillykke! Dommer for samtlige 65 hunde var Gert Christensen.

 

Bob er efter MultiCh Kecil Jammin' The Blues og DKCH Blicci's Color My Dreams.

 

Fotos: Per á Hædd & Finnur Justinussen


18. september, Danmark:

Amy bliver Bedste Hvalp

 

Kecil Wait Your Chance havde sin udstillingsdebut på Københavnsvinderudstillingen i Ballerup. Hun havde det sjovt hele dagen og klarede sig fint: Bedste Hvalp i racen. Tak til dommer Chie Ejima fra Japan.

 


Pondus under bedømmelse. Foto: Jacob Warrer

 

 

16. september, USA: Go, Harry!

 

Her er han så, Blicci's Harry Boy, den skønneste 12 ugers hvalp, fanget i farten af sin nye ejer, Anne Carmichael, kennel Mayan i New Orleans. Anne kom selv og hentede ham her og han er faldet fantastisk godt til i sit nye hjem i jazzens hjemby, hvor han efter sigende holder meget af at komme ud og tage del i det pulserende liv! Harry er ud af Blicci's Floradoras første kuld og hans far er Ponda's Uncle Unicum. Harry vil blive delejet af Jane og vi glæder os til at se ham i udstillingsringen næste år.

 

Foto: Anne Carmichael

 

11. september, Sverige: Blicci's Gold Nugget tager sit første Cert

 

  
Fotos: Aleksandra Otkińska-Iwicka

 

Det var en rigtig glad ejer, Lina Jansson, der kunne fejre det første Cert til hendes phalene han Blicci's Gold Nugget. kaldet Mackan, på den internationale udstilling i Sofiero. Dommer var Kitty Sjong. Stort tillykke! Mackan er efter MultiCh Kecil Jammin' The Blues og DKCH Blicci's Color My Dreams.


 

16. august, USA: Jet starter en ny karriere!

 

DKCH SECH NOCH NORDCH INTCH KBHV09 DKV09 DKKV09 KLBV09 KLBCH Blicci's Energetic slog til allerede på sin første udstillingsweekend i USA. En 5 point major og Best of Winners på en stor udstilling i Harrisburg i Pennsylvania. Dommer var Dorothy Martin. Stort tillykke til hans ejer Elisa Kamens!

 


 

31. juli, Tyskland: En ny titel til Max
 

Blicci's Golden Universe nyder sommeren med sin ejer Bärbel Lieblich. Denne gang i Neussen, hvor han tog titlen Verbandsjugendsieger. Denne titel gives kun én gang om året.

 

 

7. juli, Danmark:  The Winner Takes It All

 

Lille Kecil Winner Takes It All, 4 mdr., levede godt op til sit navn ved sin udstillingsdebut på Vilhelmsborg-skuet. Han førte sig bare frem og blev bedste phalene med 7 anmeldte og BIS-2 med 45 anmeldte. Dommer var Kim Bay. Denne herlige lille hvalp er opdrættet af Lise Verburg og ejet af Marianne Hansen, og vi er stolte fordi Jet er far til ham og han er kuldbror til vores Amy. Vi glæder os til at følge "Liller" fremover.

 

30. juni, Danmark: Verdensudstilling med succes

 

En dejlig weekend er overstået, og det gik rigtig godt for vores hunde.

  • DKCH SECH NOCH NORDCH INTCH KBHV09 DKV09 DKKV09 KLBV09 KLBCH Blicci's Energetic blev 2. bedste championhan på Verdensudstillingen om lørdagen og sluttede sit år i Danmark med manér på søndagens klubudstilling ved at blive bedste han, BIR og BIS-2. Stor tak til dommer Margo E. Klingler fra USA. Dagen efter rejste Jet med sin ejer Elisa Kamens tilbage til USA og vi ønsker dem alt godt i fremtiden.

  • Blicci's Golden Universe, ejet af Bärbel Lieblich i Tyskland, blev Bedste han 2 med Cert om søndagen. Det er første gang han udstilles i Danmark og vi glæder os til at se ham tilbage senere. Weekenden inden Verdensudstillingen blev Max Tysk Ungehundechampion og Landesjugendsieger.
     


 

19. juni, Polen: Jet er nu International Champion!

 

DKCH SECH NOCH NORDCH KBHV09 DKV09 DKKV09 KLBV09 KLBCH Blicci's Energetic kan nu tilføje INTCH til rækken af titler. Et år og fem dage efter sit første CACIB i Vejen tog han i dag sit afgørende CACIB ved den internationale udstilling i Stettin, Polen. Stor tak til Marianne Hansen og Lars Kalkerup for at tage Jet med derned og vise ham for os på denne udstilling. Flot arbejde! Dommer var Laurent Pichard fra Frankrig.

 



1. juni, Danmark: Velkommen til "Amy"

En drøm gik i opfyldelse da vi kunne sige velkommen til lille Amy i vores hjem. Amy er Kecil Wait Your Chance, efter DKCH SECH NOCH NORDCH KBHV09 DKV09 DKKV09 KLBV09 KLBCH Blicci's Energetic og Kecil Vanity Fair, og vi har glædet os til at se resultatet af denne kombination lige siden vi for længe siden snakkede om muligheden med Amys opdrætter Lise Verburg. Fire dejlige hvalpe blev født d. 10. marts, og vi er glade og stolte over nu at eje den eneste tæve i kuldet. Amy vil få sin egen side i galleriet snart.


To af Amys herlige kuldbrødre, ejes af opdrætteren

 

8. maj: God weekend for Blicci phalene og papillon i Europa  

  • Dortmund, Tyskland: Blicci's Golden Universe er nu Europa Jugendsieger
  • Kristiansand, Norge: Blicci's Diamonds R Forever er nu norsk champion



8. maj, Danmark:  Den første papillon mentalbeskrevet

En historisk dag for vores race, da det er første gang at en papillon er blevet mentalbeskrevet, siden klubben fik godkendt en ønskeprofil for racen sidste år. Bekrivelsen, der tidligere blev kaldt karaktertest, indeholder elementer som kontakt til en fremmed, legelyst, jagtlyst, aktivitet under stilstand, overraskelse (kedeldragt trækkes op), reaktion på en pludselig lyd (raslende kæde), reaktion på trussel (spøgelser), reaktion på skarp lyd (9 mm pistol), og ikke mindst evnen til at koble af.

Hunden var vores lille Rikke, Blicci's Framboise, 20 måneder. Hun klarede alle udfordringerne med et sandt løvehjerte og var lige så glad og frisk som altid, da det hele var overstået. Godt gået! 

 

1/2. maj, Danmark:  Super udstillingsweekend med dobbelt BIR og BIM Phalene og Bedste Hvalp

DKK's internationale udstilling, 1. maj, dommer Annamária Tarján, Ungarn:

Papillon-Phalene Klubbens udstilling, 2. maj, dommer Birte Scheel:

  • BIR, BIM og bedste hvalp som lørdag

  • BIS-2 til CH Blicci's Energetic

  • 4. klubcert til CH Blicci's Energetic, som dermed er Dansk Klubchampion

  • Bedste opdrætsklasse med ærespræmie, phalene

 

27/28. marts, Norge: Diamond BIG-2 og dobbelt BIR!

 

Ved Norsk Miniatyr hundklubbs udstillingerne i Nærbø blev DKCH Blicci's Diamonds R Forever Bedst i Racen begge dage og Bedst i Gruppen-2 om søndagen. Stort tillykke til hendes ejere Anne-Lise Helleren og Vidar Skjerahaug!

 


17. februar: Får denne vinter ingen ende?

 

Kulde og sne præger Danmark lige nu, som mange andre steder. Hundene har ikke noget i mod sneen og er næsten ikke til at drive ind fra haven, men vi andre går og skutter os og har fået nok af vinter! Vi ser frem til et forår og en sommer fuld af aktiviteter igen, f.eks. Verdenshundeudstillingen i Danmark d. 25-27. juni. Lige nu glæder vi os bl.a. over vores to nye "håb", Blicci's Go Lightly (phalene) og Blicci's Gwen Stefani (papillon). De to piger får snart deres egne sider i galleriet.

 


 

 

31. januar, Danmark: 

Blicci kuldsøskende bliver BIR og BIM og vi har en ny champion!

Sikke en dag ved den internationale DKK-udstilling i Fredericia! Phalenerne blev dømt af Joyce O'Connor fra Irland og hun fandt sine bedste hunde således:

Hjertelig tillykke til begge ejere med deres dejlige hunde! Det bedste af det hele er, at de, som alle hunde af denne afstamning, har et helt vidunderligt temperament.

 

DKCH Blicci's Every Little Thing har sin egen side i vores galleri nu.  

 

 

23. januar, Danmark:  En fin start på udstillingsåret

 

Papillon-Phalene Klubbens udstilling i Vetterslev-Høm bød på en spændende dommer, Irene Robb fra Englands top-kennel Gleniren. Vi var glade og stolte over at vores lille phalenetæve Blicci's Every Little Thing, ejet af Susanne Rasmussen, blev Bedste tæve og tog sit andet Cert. 

 


Phalene BIR: DKCH SECH VV09 Ianus V. Xenellos Gladness, ejer Inger Yaglikcilar, Sverige

BIM og Cert: Blicci's Every Little Thing, ejer Susanne Rasmussen

Stort tillykke til  begge!

 

Og sidst, men ikke mindst, blev vores phalene opdrætsklasse Best in Show opdrætsklasse ud af i alt fire opdrætsklasser på udstillingen.

 


Fra venstre: MultiCh Blicci's Energetic, Blicci's Every Little Thing, Blicci's Grand Marnier (Ejer: Bente Rasmussen)
Foto: Jesper Malling, LePic Foto

 


 

16. januar, Tyskland:  Max på sin første udstilling i sit nye land

 

Hjertelig tillykke til Bärbel Lieblich med hendes første sejr i udstillingsringen med Blicci's Golden Universe i hvalpeklasse, ved CACIB udstillingen i Nürnberg! Dommer var Wilfred Peper. Max ser ud til at trives rigtig godt. Fint arbejde, Bärbel!


4. januar: Max er flyttet til Tyskland

 

Blicci's Golden Universe, super elegant 6 mdr. gammel søn af MultiCh Blicci's U Are My Universe and DKCH SECH Lamonia's Evelina, er blevet headhuntet! Ja, sådan foregik det faktisk, da Bärbel Lieblich, Papillons vom Cavalierchen i Tyskland, havde sat sig i hovedet, at hun bare ville have den hund! Efter nogen tids overtalelse sagde vi ja, og der er ingen tvivl om at Max får et godt hjem hos Bärbel. Billedet er taget i hans nye hjem samme aften som han var ankommet, og det ser ud som om, han er rigtig godt tilpas! Tak til Telse for sproglig hjælp ved "headhuntingen". Vi glæder os meget til at følge Max fremover. 

Max' kuldbror Ginzo, Blicci's Ginzano, bor hos Gabriella Lindbladh, Kennel Knasen's i Sverige. Ham glæder vi os også meget til at se igen.


 
 

Til Siden Nyt