Vores hvalpefilosofi...

Vi opdrætter kun få kuld om året og sørger for at have den nødvendige tid til at præge hvalpene bedst muligt. De er selvfølgelig med i vores hverdag, inde i stuen, og i haven så snart de er gamle nok,  ligesom vores voksne hunde er. Skal vi beholde hvalpen ud over 8 ugers alderen, kommer den også ud og bliver socialiseret og trænet, indtil den flytter til sine nye ejere.

Vi gør meget ud af at prøve at sikre vores hvalpe de rigtige hjem, og vi holder også meget gerne kontakt til køberne, så vi kan følge hvalpene fremover.

Det er en selvfølge, at vi kun avler på fysisk og psykisk sunde hunde, undersøgt og fundet fri for arvelige sygdomme i mange generationer. Dyrlægeattester forefindes naturligvis på alt.

Vores hvalpe sælges med DKK-stambog, sundhedsbog og EU pas, de er vaccinerede, har fået ormekure, er chipmærkede og tilmeldt Dansk Hunderegister. Hvalpepakke medfølger.

Se en lille video af en af vores tidligere hvalpe...